Indlæg                                 BLOK                                     Indlæg

  • Julien C. H. Andersen

Forudsigelse: 2018

Opdateret: 6. aug. 2019

Forudsigelse om 2018. - 1. januar 2018 ”Lad os begynde året med at opsummere, at I har haft terroren tæt inde på livet overalt i verden. Det fortsætte i det nye år. Og hvorfor så det? Svaret er enkelt. Det er simpelt. I dyrker vold overalt. Ikke et sted på jorden går ramt forbi. Selv på Grønland og i de fjerneste skove på kloden, har indbyggerne adgang til Tv og andre medier, hvor de bliver oplært i vold. I sprede vold og I høster vold. Det er Mit budskab til jer her ved årsskiftet. Lad os tale om hjertet. Det er et fint instrument. Det har Jeg sagt til jer før. Det er uden vold. Det indeholder kun kærlighed. Den kærlighed som færre og færre dyrker. Gjorde I det samme ud af kærligheden, som I gør af volden, ville verden se anderledes ud. Det er Mit andet budskab til jer. Siden Jesus fødsel er tider kommet og gået. Verden har undergået en konstant forandring. Egoismen har ladet sit åsyn vise i mange forskellige forklædninger. Det vil fortsætte også i 2018. Og når det er sagt, skal også siges: I har alle en stemme, I har alle mulighed for at fravælge eller tilvælge, hvad I vil og hvad I vil være med til. Siger I ja til vold i Tv og i andre medier inviterer i den indenfor hos jer selv. Og det I inviterer ind, vil I også komme til at opleve. Forstå at Tv og medier er læren I sætter foran eleverne. Forstå at vold er et råb om hjælp. Forstå at vold er mangel på kærlighed. Den kærlighed som begynder og ender med jer selv. Jeg har allerede sagt jer, at I har en stemme. Hvert menneske er en stemme. Bruger hvert menneske sin stemme til at sige ”Nej” til vold, siger de ”Ja” til kærlighed. Den kærlighed som verden har så hårdt brug for. Vi skal tale Europa. I er et smeltedigel i disse år. Mange vil deres eget, få vil det fælles bedste. Og hvad er så det fælles bedste? Det er næstekærligheden. Den næstekærlighed der er demokratiet. Uden næstekærlighed har I intet demokrati. Lad Mig give jer et eksempel: Grækenland stod demokratiets vugge i engang. Herfra bredte demokratiets regler og love sig til det meste af verden. I Palæstina stod Jesus vugge engang. Herfra bredte kærlighedens budskab sig til den hele verden. Skuer vi tiden frem til i dag så hersker der ikke demokrati længere i Grækenland. Det der er fremtræden ved Grækenland i dag, er korruption og egeninteresserne. Snakker vi om Palæstina eller Israel så hersker her ufred og krig. Vold og overgreb er daglige foreteelser. Overholdt disse lande demokratiets spilleregler, ville tingene ser langt anderledes ud. Derfor står I et smeltedigel eller ved nogle skelsættende ting i disse år. Og de ting som både Grækenland og Israel kæmper med, kæmper mange lande i Europa med. Nok om det. Brexit bliver en realitet. Processen er sat i gang, selv om mange af briterne gerne så tiden skruet tilbage, og at de kunne gøre tingene om. Brexit er et tilbagetog for demokratiet, for briterne vil egeninteresserne. Lad os vende tilbage til Europa. EU står for fællesskabet, det at stå sammen. Det kommer I også til i det kommende år og årene derefter. Der venter store prøvelser forude: Røg og damp, lidelser og sorger går hånd i hånd med glæden. Glæder skal I få, opgang vil I få, demokratiet vil sejre, men vejen er trang, mange kæmper for det modsatte, selv om de ifører sig demokratiets banner. I skal kende dem på deres handlinger. Ikke alle ord fortæller om det, der ligger bag handlingerne. Er ordene og handlinger i demokratiets ånd, vil de vise sig som næstekærlighed. Den næstekærlighed der gør sandheden, freden og ikke-volden. Det var ordene. Vi skal tale USA. Trump vil stadig gå sin enegang. Demokrati og næstekærlighed er ikke hans kop te. Det er pengene og egeninteresserne, det gælder. USA håber på opsving. Det får de ikke. Den nedtur som Trump har sat i gang fortsætter lidt endnu, når vi taler om demokrati. Økonomisk lider mange mennesker i USA. Socialt lider mange mennesker i USA, og når vi taler om næstekærlighed, er der stagnation. Bevares og heldigvis for det kæmper mange, for at næstekærligheden skal vinde. Det kommer den også til på den lange bane. Den tage små skridt, hvor egoismen tager store skridt. Det vil gøre forskellen i årene der kommer. Det er derfor, at Jeg siger, at den skal bevares. Næstekærligheden skal bevares. I den ligger demokratiet indlejret som et frø, der skal favne hele USA en dag. Tilbage til året 2018 som ligger foran jer. I kommer i krig. Det har I været før. I kommer det igen. Sådan vil I det. I vil være store, hvor I skulle have været små. Mødre vil græde, fædre vil huske og børn vil være bange. Hvad I gør i 2018, vil I aldrig gentage. Mange vil være med jer. Mange vil være imod jer. Husk der skal to til krig. Det skal der også til fred. Spillet I fredens spil, vil mødre smile, fædre glemme og børn ville lege uden at være bange. Det spil må I en dag spille, for uden det vil I aldrig opleve fred og lykke. 2018 vil blive husket over hele jordkloden og ikke mindst USA´s rolle. Det var ordene. Vi skal tale Asien. Nordkorea du er en torn, en tønde der buldrer i en verden, der vil det anderledes. Nuvel din tid er kommet. Skidt er skridt, roser er roser og alverden vil dig ikke. Vil du være blandt roserne, må du skille dig af med skidt og kanel. Lyt Nordkorea! Tiden er løbet fra dig og dens slags ledere. Tyranner findes endnu blandt dit folk, nogle er store, andre er større og den største vil falde for at give plads. Ikke at det er let, at skulle gennemgå et skift til det værre for nogle og for andre til det bedre. Asien en torn, en rose, en ørken og et paradis for mange. Alt rummer du, alt favner du, og det vil fortsætte. Mange vil kigge til dig i det kommende år, mange vil bejle til dig og mange vil elske ligesom nogle vil frygte og hade dig. Kærlighed er en parasit for dem, som elsker magten. Dem har I mange af, for mange til at I kan sætte skub i demokratiets tog. Det tog som bliver trukket af næstekærlighedens lokomotiv. Igen i år vil I kun gøre små skridt i den retning. Små skridt er dog bedre end store skridt, for omkostningerne kan være store. Asien du kunne være en due, i stedet for som nu at være en tiger. Duen er freden, tigeren er frygten og magten, den magt som andre går uden om. Let er det ikke at tilhøre de asiatiske lande, når tingene ikke bliver gjort med kærlighed. Det skaber mange forviklinger og kampe, og de forviklinger og kampe fortsætter overalt i jeres små som store samfund. Samfundet er det, der bærer landet, nationen på sine skuldre. Alt for mange ledere glemmer den lære, og det koster dyrt. Glemmer I dem, der giver jer næring og brød på bordet, så glemmer I jeres rødder, og I saver den gren over, som I sidder på. Lyt Asien! Ligesom Nordkorea har I torne og tønder der buldrer. De vil jer ikke godt. De formørker himlen og landet, der dyrker afgrøderne. Det land der tilhører bønderne, for uden dem vil I ikke kunne overleve. Og hvad er så bønderne? Bønderne er dem, der brødføder landet. De findes ikke bare i de små samfund med marker og gårde. De findes overalt. Det er dem, som brødføder landet med føde, lærdom og tjene penge ind til landet. Alt starter i familien: kærlighed, demokrati og oprør. Ledere glem ikke dem, I er sat til at tjene. Gør I det, tænder I bål og skaber brande, hvor der skulle have været fred. Husk freden er en due, leg ikke med tigeren, selv om den slumre. Vækkes den, vækker I tusinder af tigere, for sådan har I skabt det. Let er demokratiet, hvis det bliver gjort i næstekærlighedens ånd. Svært er demokratiet, hvis det bliver gjort med magt og i egeninteressernes navn. Derfor og kun derfor vil I se himlen blive rød, jorden græde og de vise skal gøde jorden for en ny tid. Asien vil se en verden forgå og en ny opstå. Til alle: I skal til at tænke på, hvem I omgås. Nogle af dem I omgås vil give jer hak i tuden. Hak i tuden giver sorger og lidelser. Det er ikke alle som er gode for jer eller dig. Mange af jer omgås bred og lav, høj og lille. I skelner ikke. Det skal I eller du til at gøre nu. Ikke alle vil dig, selv om de giver sig ud for at ville det. De bredde går egoets vej. De går egeninteressernes vej. Det giver lidelser og sorger. Derfor er vejen bred. Og de giver andre lidelser og sorger. De lave går i mudderet. Det mudder som er i grøfterne på begge sider af egoets vej. Det mudder som er egoismen. Og går man i det mudder, er livets rejse besværlig og tung. Ingen kommer op ad kærlighedens eller demokratiets trappe, hvis de hænger fast i egoismens mudder i grøfterne. De høje er snobbede og ved bedre end andre. Det er de skriftkloge, lærde og uvidne. De tror hverken de går på egoets vej eller dyrker egoismen. Lytter og følger I dem, bliver I ført ud i ørkenen. De små og lille er dem, som går hjertets vej. Dyrk dem og ikke de andre. De går op ad trappen, den trappe der har udsyn og visioner. De ved, hvad næstekærlighedens og demokratiets regler er. Selv blandt de små, er der bredde, lave og høje. Skil jer af med dem, hvis I vil jer selv det godt. Følger I sanserne, omgås I de bredde, de lave og de høje. Vælger du hjertet, omgås du de små, dem som er mindre eller lille, hvor andre er store. Og læg så mærke til, at Jeg skiftede fra jer til dig, hvis du vælger hjertet. Svaret er enkelt. Det er simpelt. Ud af de mange er der kun få, der vælger hjertets vej og omgås de små. De mange vælger sansernes vej. De er de bredde, lave og høje. Stort er egoet og egoismen, lille er hjertet og næstekærligheden.” En forudsigelse af Julien C. H. Andersen.

Se mere på Facebook: https://www.facebook.com/pg/Prophecies-1618665891496234/posts/?ref=page_internal

3 visninger