”Grækenland! I jer stod demokratiets sin vugge. Imidlertid har I ikke lært meget siden da. I sidder i saksen, og er i krise.* Det har I gjort før og det vil I gøre igen, hvis ikke I lærer lektien. Demokratiets vugge stod i Athen. Sokrates gav jer Min lære, som I endnu ikke har lært. Det er hvad krisen dybest set handler om. Demokrati handler om at tjene sine medmennesker. Er du politiker skal du tjene og gøre det, du lover dine vælgere. Gør du ikke det er du en falsk mønt. Politikerne på Sokrates tid var falske mønter. Det er de også i dag i Grækenland. Ingen kan købe noget for falske mønter. Ingen vælger kan købe noget for falske mønter og banken kan ikke indløse falske mønter. Kriser! De handler om det skjulte. Det der ikke er fremme i dagslyset. Skal det gå Grækenland godt, skal de overholde demokratiers love. Politikerne skal være sande mønter, tjene vælgerne og ikke sig selv. Politikerne i Grækenland tjener sig selv først, dernæst sig selv først og som det tredje sig selv igen. Politikerne i Grækenland tjener sjældent sine vælgere. De siger en ting og gør noget andet. Vil grækerne sig selv det bedste, skal de opretholde demokratiers love. Det er vejen frem for dem og for resten af verden. Dem der gør det gode, gør demokratiets love, vil få ti gange igen det, som de har givet ud. Men dem som gør det onde, det selviske, vil kun møde det, som de har givet ud. Det er, hvad kriser dybest set, handler om. Overalt i verden er demokratiet på fremmarch. Lovene ligger der. De er givet jer. Ingen af jer er hævet over andre. Demokratiet er at tjene. Vil I have uden at tjene, får I intet eller næsten intet. Men tjener I, skal jeres løn være stor. Lyt nu Julien! Det her gælder for alle. Egoerne vil altid det selviske. Demokrati er hjertets politik. Politik som I kender det i dag, er egoets politik. De græske politikere har udøvet egoets politik, den politik der tjener dem selv og ikke deres vælgere. Havde de tjent deres vælgere, havde de udøvet demokrati. Nok om det. Sokrates udøvede demokrati. Athens bystyre udøvede politik. Det kostede som bekendt Sokrates livet. Vælgerne vil gerne have demokrati, men politikerne udøver politik og det koster vælgerne dyrt: Mange mister deres levebrød, deres opsparinger og tro på demokratiet og landets troværdighed er lav, ligesom udlandet har mistet troen på Grækenland. Og hvorfor så det? Svaret er simpelt. Det er faktisk meget enkelt. Politikerne i Grækenland er falske mønter. Ingen har tiltro til falske mønter, for ingen kan købe noget for dem, hverken grækerne eller udlandet. Vil politikerne have, at vælgerne skal tror på dem, så må de være sande mønter. De må tjene vælgerne først og ikke dem selv. Krisen er en påmindelse. Vil grækerne have at portene åbner sig for dem, må de arbejde for det. Det nytter ikke at læne sig tilbage og bede de mange om mad og drikke, når deres egne haver bugner af frugter. Alt har en afregningens dag, også for Grækenland og alle andre lande. Hvad I sår, det høster I. Dette er sandheden.” En kanalisering af Julien C. H. Andersen.

”Sjæle! Noble sjæle I er alle venner. I kender Mig og Jeg kender jer. I kender jeres ægtefælle, elskede eller ven. I kender alle hinanden, hvis I kender jer selv. Og hvad mener Jeg så med det? Igen er svaret simpelt. Det er meget enkelt. I sjælen, i ånden kender I hinanden og Mig. I egoet kender I ikke hinanden, I vil ikke engang vide af jeres næste eller elskede eller Mig. Vil I kende hinanden, vide af hinanden, må I lære jer selv at kende. Kender I jer selv, vil I vide, hvem jeres næste er. Nok om det. Kærligheden er en trappe. Det har vi talt om mange gange nu. Alligevel når vi taler om ægteskab er den et mudderhul, forbi… Og hør det nu! Fordi I bruger ikke kærligheden. I bruger egoismen og med den i bagagen, ender I i mudderet, hvis ikke… Hvis ikke I smider egoismen ud og erstatter den med kærlighed. Det er en af opgaverne i et ægteskab, mellem elskende og mellem venner, at kigge på egoismen og erstatte den med kærlighed. Og stop så lidt! Når I vælger en ægtefælle, en kvinde eller mand som jeres elskende eller en ven, så vælger I nogle opgaver. De opgaver skal I klare for ikke at ende i mudderet. Som reglen hedder gaven kærlighed og opgaverne er at udvikle kærligheden, så den bliver større og finere. Ingen af jer slipper. Lad Mig give jer et eksempel: Et ungt par får deres første barn. Det er den store lykke, ikke bare for forældrene, det er det også for bedsteforældrene. Børn er en velsignelse. De er frugten af kærlighed mellem to mennesker. Følger forældrene deres egoisme, vil børnene få sure frugter at smage. Følger forældrene hjertet og kærligheden, vil børnene få søde frugter at smage. Børn er en velsignelse. Det har Jeg sagt. De er også en gave, og med gaven følger der opgaver med. Det er der vist ikke uenighed omkring. Forældrene er tjenere, der giver børnene gaver og opgaver, hvis de følger hjertet. Forældrene er dåre, hvis de følger begær og skaber fordærv hos børnene. Nu kommer pointen: Skulle de der tror og gør det gode være lige med dem, som er vantro og skaber fordærv? Begge parter har hørt og læst de hellige skrifter og fået tegnene. Ingen gør Jeg forskel på. I er alle kaldet. I får alle gaver og opgaver. Enhver af jer må løse opgaverne efter de frugter, I har på træet. Er I kloge, dyrker I de sunde og søde frugter. Ægtefæller er lige. Mand og kvinde er ligeværdige i et ægteskabt. Begge har nogle potentieller. Den ene kan ikke lykkes uden den anden. Ægtefæller skal hjælpe hinanden og ikke bekrige hinanden. Kun ved at udvikle kærligheden, kan I lykkes. Lad Mig give jer et eksempel. Det her gælder alle uden undtagelse. Lyt og hør det nu! Hvis ægtefæller kombinerer deres kræfter, vil deres lykke være sikker og uformindsket. Hvis de bekriger hinanden vil de skabe ulykke og lidelse for hinanden og sig selv. Kun i kærlighed kan I opnå enhed. Ægtefæller må stå sammen om verdens og samfundets uroligheder, uretfærdigheder og lidelser. Livet er en vej, kærligheden, ægteskabets kærlighed er en trappe. I må gå op ad den for at fjerne jer fra verdens støj, uroligheder, uretfærdigheder og lidelser. I må gå op ad trappen for at skabe fred, sandhed, kærlighed og være til gensidig hjælp for hinanden. Kan I det, vil ægteskabet blive en lykke og en kærlig rede, ikke bare for ægtefællerne men også for børnene. Menneskets natur er at leve i sanserne og deres svagheder. Hjertet og kærligheden har styrken. Vil I kærligheden, må I opgive sansernes jagt. De giver jer kun sorger og lidelse. Tjen hinanden i gensidig kærlighed og respekt. Start i dag og I vil snart erhverve både tilfredshed og glæde. Det er Min vilje, at mennesket skal leve i kærlighed og fred. Den kærlighed og fred starter med den enkelte og leves ud i ægteskabet. Kan ægtefæller leve i kærlighed og fred sammen, kan de også leve i samfundet med kærlighed og fred. Kærligheden er ens overalt. Den er en trappe, uanset om du er en eskimo, neger eller kinesier. Alle må I gå op ad den for at få de søde frugter. Ægteskabet er helligt. Det er det også for en eskimo, neger eller kinesier selv om de tilhører andre trosretninger, så gælder Mine love overalt, for kærligheden er universel. Lad Mig give jer et eksempel: En kineser begår noget kriminelt og bliver skilt fra sin kone og børn. Ingen af dem vil se ham mere og han ender sine dage ulykkelig. Havde han handlet anderledes, handlet retskaffent og fuldt sin samvittighed var han aldrig blevet kriminel. Forstå så! I kærligheden ligger både retskaffenheden og samvittigheden gemt som kostbare diamanter. Alle må uden undtagelse selv grave dem frem. Undlader I at gøre dette, får I ikke del i hjertets skat. Den skat som giver jer lykken. Skatten er ens for eskimoer, negere, kinesere og alle andre mennesker uanset om de er russere, englændere, tyskere eller fra Sydamerika. Alle har del i skatten. Sjælevenner og ægtepar må hvis de vil udvikle kærligheden og ikke ende i mudderet grave skatten frem. Det er det, der er formålet med kærligheden. Desværre lader I jer narre af sanserne og den materielle verden. Vid så! Den forgår. I består. Hjertets kærlighed består til evig tid. Lad Mig give jer et eksempel: Romeo og Julie* af William Shakespeare* er et evigt kærlighedsdrama. Det kan I møde overalt i verden selv den dag i dag. Elskende bliver skilt på grund af fordomme og materiel status. Vid så, at kærligheden er sand. Den var sand i går, da Romeo og Julie levede og den er sand i dag, hvor det samme sker for mange elskende og den vil være sand i morgen også. Kærlighed er sandhed. Den afslører altid egoismen, fordommene og det materielle hykleri. For det var, hvad det handlende om med Romeo og Julie. De blev skilt på grund af egoisme. Vid så! Kærlighed forener uanset fordomme og materiel status. Kærligheden hæver sig op over egoisme, fordomme og materiel status. Der er derfor, at kærligheden er en trappe. Den hæver sig op over egoismens mudder. Det mudder som Romeo og Julie skulle fanges i og lægges i lænker som tusinder af elskende før dem. Kærlighed gør fri. Den slipper egoismen, fordommene og status. I kærligheden er alle lige. Vid så! I læser om kærligheden, ser den på TV og på film og I søger den. Alligevel er I at regne for blinde og døve, for I udøver den ikke. Selv ikke i ægteskabet eller mellem sjælevenner udøver I den. I stedet udøver I egoisme, og når I gør det, ender I i mudderet. Udøv kærlighed. Det er Min lov. Den er giver jer for at beskytte og vejlede jer. Uden de love, ville I og verden ende i ragnarok. Vid! Jeg er med jer til jeres dages ende. Det Jeg har lovet, er kærlighed, og Jeg givet love om kærlighed. De love er sandhed, for kærlighed er sandhed. Kærligeden er sandhed. Kærligheden ofre alt. En kvinde ofre alt for den mand eller børn som hun elsker. Det samme gør en mand, han ofre alt, for den kvinde han elsker. Og hvad er det så de ofre? Svaret er simpelt. Det er enkelt. De ofre egoismen. De ofre egoismen for at udvikle kærlighed til hinanden. Udviklede de egoismen, ville de skilles. Kærligheden samler, egoismen skiller mennesker. Lad Mig give jer et eksempel: Når I ofre egoismen for kærligheden, får I visioner om at have et kærligt og lykkeligt liv sammen med jeres partner. Opretholdelsen og vedligeholdelse af kærligheden afhænger kun af jeres ofre. Hvis ikke I ofre egoismen, vil der ikke være nogen kærlighed mellem mand og kvinde, og jeres forhold vil lide under det. På samme måde er det med åndelige visioner. Dem kan I kun få gennem offer. Kan I offer jeres egoisme, vil I være i stand til at få visioner om det guddommelige indeni i jer selv. Alt eksisterer i dualisme. Uselvisk kærlighed har sin modpol i egoistisk kærlighed. Månen og solen er også modpoler. Den ene er kold den anden er varm. Den egoistiske kærlighed er kold. Den uselviske kærlighed er varm. Den ene tager, den anden giver. Ingen af jer kan nå kærligheden med viden. Viden uden praksis er kold. Viden med praksis er varm. Viden med praksis kræver ofre. Jeg vil det sådan. Det ene er stagnation, det andet er udvikling, hvis vi taler om hjertets udvikling. Vid så! Det, som giver jer lykken, vil også medfører sorg. Kærligheden, den selviske kærlighed vil medfører sorg, når I mister, når det I elsker forsvinder. Derfor udvikl en urokkelig kærlighed i hjertet, ofre egoismens tilknytning og sorg, og I vil kunne opretholde og vedligeholde kærligheden gennem ofre. Om det er godt eller dårligt, så må I til stadighed ofre ellers ender I i mudderet.” En kanalisering af Julien C. H. Andersen.