Julien C. H. Andersen
31. aug 2017

Ægtepar! Alle har I del i skatten...

0 kommentarer

”Sjæle! Noble sjæle I er alle venner. I kender Mig og Jeg kender jer. I kender jeres ægtefælle, elskede eller ven. I kender alle hinanden, hvis I kender jer selv. Og hvad mener Jeg så med det? Igen er svaret simpelt. Det er meget enkelt. I sjælen, i ånden kender I hinanden og Mig. I egoet kender I ikke hinanden, I vil ikke engang vide af jeres næste eller elskede eller Mig. Vil I kende hinanden, vide af hinanden, må I lære jer selv at kende. Kender I jer selv, vil I vide, hvem jeres næste er. Nok om det. Kærligheden er en trappe. Det har vi talt om mange gange nu. Alligevel når vi taler om ægteskab er den et mudderhul, forbi… Og hør det nu! Fordi I bruger ikke kærligheden. I bruger egoismen og med den i bagagen, ender I i mudderet, hvis ikke… Hvis ikke I smider egoismen ud og erstatter den med kærlighed. Det er en af opgaverne i et ægteskab, mellem elskende og mellem venner, at kigge på egoismen og erstatte den med kærlighed. Og stop så lidt! Når I vælger en ægtefælle, en kvinde eller mand som jeres elskende eller en ven, så vælger I nogle opgaver. De opgaver skal I klare for ikke at ende i mudderet. Som reglen hedder gaven kærlighed og opgaverne er at udvikle kærligheden, så den bliver større og finere. Ingen af jer slipper. Lad Mig give jer et eksempel: Et ungt par får deres første barn. Det er den store lykke, ikke bare for forældrene, det er det også for bedsteforældrene. Børn er en velsignelse. De er frugten af kærlighed mellem to mennesker. Følger forældrene deres egoisme, vil børnene få sure frugter at smage. Følger forældrene hjertet og kærligheden, vil børnene få søde frugter at smage. Børn er en velsignelse. Det har Jeg sagt. De er også en gave, og med gaven følger der opgaver med. Det er der vist ikke uenighed omkring. Forældrene er tjenere, der giver børnene gaver og opgaver, hvis de følger hjertet. Forældrene er dåre, hvis de følger begær og skaber fordærv hos børnene. Nu kommer pointen: Skulle de der tror og gør det gode være lige med dem, som er vantro og skaber fordærv? Begge parter har hørt og læst de hellige skrifter og fået tegnene. Ingen gør Jeg forskel på. I er alle kaldet. I får alle gaver og opgaver. Enhver af jer må løse opgaverne efter de frugter, I har på træet. Er I kloge, dyrker I de sunde og søde frugter. Ægtefæller er lige. Mand og kvinde er ligeværdige i et ægteskabt. Begge har nogle potentieller. Den ene kan ikke lykkes uden den anden. Ægtefæller skal hjælpe hinanden og ikke bekrige hinanden. Kun ved at udvikle kærligheden, kan I lykkes. Lad Mig give jer et eksempel. Det her gælder alle uden undtagelse. Lyt og hør det nu! Hvis ægtefæller kombinerer deres kræfter, vil deres lykke være sikker og uformindsket. Hvis de bekriger hinanden vil de skabe ulykke og lidelse for hinanden og sig selv. Kun i kærlighed kan I opnå enhed. Ægtefæller må stå sammen om verdens og samfundets uroligheder, uretfærdigheder og lidelser. Livet er en vej, kærligheden, ægteskabets kærlighed er en trappe. I må gå op ad den for at fjerne jer fra verdens støj, uroligheder, uretfærdigheder og lidelser. I må gå op ad trappen for at skabe fred, sandhed, kærlighed og være til gensidig hjælp for hinanden. Kan I det, vil ægteskabet blive en lykke og en kærlig rede, ikke bare for ægtefællerne men også for børnene. Menneskets natur er at leve i sanserne og deres svagheder. Hjertet og kærligheden har styrken. Vil I kærligheden, må I opgive sansernes jagt. De giver jer kun sorger og lidelse. Tjen hinanden i gensidig kærlighed og respekt. Start i dag og I vil snart erhverve både tilfredshed og glæde. Det er Min vilje, at mennesket skal leve i kærlighed og fred. Den kærlighed og fred starter med den enkelte og leves ud i ægteskabet. Kan ægtefæller leve i kærlighed og fred sammen, kan de også leve i samfundet med kærlighed og fred. Kærligheden er ens overalt. Den er en trappe, uanset om du er en eskimo, neger eller kinesier. Alle må I gå op ad den for at få de søde frugter. Ægteskabet er helligt. Det er det også for en eskimo, neger eller kinesier selv om de tilhører andre trosretninger, så gælder Mine love overalt, for kærligheden er universel. Lad Mig give jer et eksempel: En kineser begår noget kriminelt og bliver skilt fra sin kone og børn. Ingen af dem vil se ham mere og han ender sine dage ulykkelig. Havde han handlet anderledes, handlet retskaffent og fuldt sin samvittighed var han aldrig blevet kriminel. Forstå så! I kærligheden ligger både retskaffenheden og samvittigheden gemt som kostbare diamanter. Alle må uden undtagelse selv grave dem frem. Undlader I at gøre dette, får I ikke del i hjertets skat. Den skat som giver jer lykken. Skatten er ens for eskimoer, negere, kinesere og alle andre mennesker uanset om de er russere, englændere, tyskere eller fra Sydamerika. Alle har del i skatten. Sjælevenner og ægtepar må hvis de vil udvikle kærligheden og ikke ende i mudderet grave skatten frem. Det er det, der er formålet med kærligheden. Desværre lader I jer narre af sanserne og den materielle verden. Vid så! Den forgår. I består. Hjertets kærlighed består til evig tid. Lad Mig give jer et eksempel: Romeo og Julie* af William Shakespeare* er et evigt kærlighedsdrama. Det kan I møde overalt i verden selv den dag i dag. Elskende bliver skilt på grund af fordomme og materiel status. Vid så, at kærligheden er sand. Den var sand i går, da Romeo og Julie levede og den er sand i dag, hvor det samme sker for mange elskende og den vil være sand i morgen også. Kærlighed er sandhed. Den afslører altid egoismen, fordommene og det materielle hykleri. For det var, hvad det handlende om med Romeo og Julie. De blev skilt på grund af egoisme. Vid så! Kærlighed forener uanset fordomme og materiel status. Kærligheden hæver sig op over egoisme, fordomme og materiel status. Der er derfor, at kærligheden er en trappe. Den hæver sig op over egoismens mudder. Det mudder som Romeo og Julie skulle fanges i og lægges i lænker som tusinder af elskende før dem. Kærlighed gør fri. Den slipper egoismen, fordommene og status. I kærligheden er alle lige. Vid så! I læser om kærligheden, ser den på TV og på film og I søger den. Alligevel er I at regne for blinde og døve, for I udøver den ikke. Selv ikke i ægteskabet eller mellem sjælevenner udøver I den. I stedet udøver I egoisme, og når I gør det, ender I i mudderet. Udøv kærlighed. Det er Min lov. Den er giver jer for at beskytte og vejlede jer. Uden de love, ville I og verden ende i ragnarok. Vid! Jeg er med jer til jeres dages ende. Det Jeg har lovet, er kærlighed, og Jeg givet love om kærlighed. De love er sandhed, for kærlighed er sandhed. Kærligeden er sandhed. Kærligheden ofre alt. En kvinde ofre alt for den mand eller børn som hun elsker. Det samme gør en mand, han ofre alt, for den kvinde han elsker. Og hvad er det så de ofre? Svaret er simpelt. Det er enkelt. De ofre egoismen. De ofre egoismen for at udvikle kærlighed til hinanden. Udviklede de egoismen, ville de skilles. Kærligheden samler, egoismen skiller mennesker. Lad Mig give jer et eksempel: Når I ofre egoismen for kærligheden, får I visioner om at have et kærligt og lykkeligt liv sammen med jeres partner. Opretholdelsen og vedligeholdelse af kærligheden afhænger kun af jeres ofre. Hvis ikke I ofre egoismen, vil der ikke være nogen kærlighed mellem mand og kvinde, og jeres forhold vil lide under det. På samme måde er det med åndelige visioner. Dem kan I kun få gennem offer. Kan I offer jeres egoisme, vil I være i stand til at få visioner om det guddommelige indeni i jer selv. Alt eksisterer i dualisme. Uselvisk kærlighed har sin modpol i egoistisk kærlighed. Månen og solen er også modpoler. Den ene er kold den anden er varm. Den egoistiske kærlighed er kold. Den uselviske kærlighed er varm. Den ene tager, den anden giver. Ingen af jer kan nå kærligheden med viden. Viden uden praksis er kold. Viden med praksis er varm. Viden med praksis kræver ofre. Jeg vil det sådan. Det ene er stagnation, det andet er udvikling, hvis vi taler om hjertets udvikling. Vid så! Det, som giver jer lykken, vil også medfører sorg. Kærligheden, den selviske kærlighed vil medfører sorg, når I mister, når det I elsker forsvinder. Derfor udvikl en urokkelig kærlighed i hjertet, ofre egoismens tilknytning og sorg, og I vil kunne opretholde og vedligeholde kærligheden gennem ofre. Om det er godt eller dårligt, så må I til stadighed ofre ellers ender I i mudderet.”

En kanalisering af Julien C. H. Andersen.

Newest Posts
  • Julien C. H. Andersen
    30. aug 2017

    ”Ægteskabet er en fælde, et fængsel, hvis ikke I er jer selv. Lav ikke jer selv om. I er født til kærlighed, den kærlighed der sandhed, fred og ikke vold. Lyt! I skal stole på jer selv. Stol på jeres følelser. De er rigtige nok. Hvad nytte har I af egoismen, hvis den leder jer til et fængsel? Intet - Lad Mig give jer et eksempel: Alle tror at ægteskab og parforhold er et paradis. Det er det også, hvis I bruger hjertets kærlighed. Den kærlighed der hjælper sin næste. Lever eller bruger I derimod egoismen, sætter I jer selv i et fængsel ligesom I sætter jeres næste i et fængsel. Og hvorfor så det? Igen er svaret enkelt. Det er meget simpelt. Egoisme er magt, mindreværd, had, jalousi, misundelse og ejerskab. Ingen af jer kan udvikle kærlighed til jeres næste som er jeres kone eller mand, hvis I dyrker egoismen. Gør I det, sætter I jer selv i lænker. Egoisme gør det urigtige. Kærligheden gør det rigtige. Tænk over Mine ord. De er sandhed. Ingen af jer kan nå jeres næste med egoisme. Den støder dem kun fra jer. Kærligheden er sand. Det var den i går, den er det i dag og den vil være det i morgen. Tro det er sandt. Lad Mig give jer et eksempel: En ung kvinde, det kunne også være en ung mand, ledte efter tegn, tegn om der var øretæver i luften, og om hun eller han skulle lave sig om. Det skal I også. Men ikke ved at tilpasse jer andre. I skal være jer selv og igen jer selv. I skal være jer selv i kærlighed. Den kærlighed hvor I elsker jer selv, for at I kan elske andre. Kun sådan kan I undgå at sætte jer selv i fængsel og i lænker. Kan du elske dig selv, vil det give dig nogle helt andre oplevelser af andre mennesker og dig selv. Læg mærke til at Jeg næver andre mennesker før end Jeg nævner dig. Det er der en grund til. Andre mennesker kigger på dig med et par briller på. De briller er farvet: De kan enten være mørke eller lettere farvet. De farver, farver deres synspunkter. Dem skal du ikke leve efter. Du skal kigge ud gennem dine egne briller og stole på det, du ser og føler. Det er vejen frem for dig og alle andre mennesker. En ting er de andre, en anden ting er dig, og derfor skal det siges: Forsøg at kigge med kærlige briller på. De problemer du ser hos andre, kan du også finde hos dig selv. Der skal du kigge med kærlighed. Dømmer du dig selv med, hvad du tror, andre ser hos dig eller siger om dig, sidder du i mudder til halsen. Lyt! Du er god nok. Du skal elske dig selv. Kan du det, kan du også elske andre. Begynd altid med dig selv – ikke med de andre. Hvad de siger og mener, er farvet af deres briller. Brug dine egne briller. Kærligheden er en gave. Når I åbner gaven, er der opgaver. Det her er arbejdsopgaver. Det er ikke lige det, I regnende med, da I indgik ægteskab, parforhold eller lever med jeres soul mates. Alligevel ændre det ikke på tingene, hvis I vil ud af lænkerne. Vil I det, må I ændre kurs og slippe de gamle mønstre. Lad kærligheden være omdrejningspunktet og ikke egoismen. Det er den eneste vej ud af mudderhullet, fængslet og lænkerne. Vid så! Øjet ser, øret høre, næsen lugter. Alle er de sanser, som du bruger. Ikke en af dem kan du undvære, ligesom du ikke kan undvære din tunge, arme og ben. Hjertet føler kærlighed, det er kærlighed. Det kan du heller ikke undvære. Desværre bruger de fleste det ikke. I skal bruge hjertet, ligesom I bruger øjnene, ørene, næsen, tungen, arme og ben. Jeg har skabt hjertet på lige fod med de andre sanseorganer. I kan alle undvære et øje, et øre, et ben eller en arm. I kan endda undvære tungen. Men ingen af jer kan undværer hjertet, for da ville I ikke leve. Hjertet gør at I lever, alligevel bruger I det ikke. Hvordan vil I leve i kærlighed, hvis ikke I bruger hjertet? Det er umuligt. Kroppen har mange funktioner. Hjertet har en: Det skal opretholde livet for jer. Livet er kærlighed. Hvad er livet uden kærlighed? Intet - Tilbage til sjælene. Jeg har skabt parret som kvinde og mand, som en sjæl delt i to. Den sjæl har mange venner. Det er dem, der kan hjælpe jer allermest. De er jer nærmest. De kan hjælpe jer ud af fængslet. Derfor være vågen, når I møder dem, hvor kærligheden bare Er. For den kærlighed er givet af Mig. Misbrug den ikke. Kærligheden vokser. Lev i den kærlighed.” En kanalisering af Julien C. H. Andersen.


Julien C. H. Andersen
Et liv i tro, kærlighed og i Gud