Julien C. H. Andersen
30. aug 2017

Børn høster af de voksne.

0 kommentarer

”Børn er en gave. Når I åbner gaven, er der opgaver. Ingen af jer slipper, selv om nogle af jer forlader jeres børn. Og hvorfor slipper I så ikke? Fordi hvad I giver ud, det høster I. Det er Min lov. Lad Mig give jer et eksempel: En far forlader sin kone og deres tre børn. Børnene vokser nu op uden en far, en maskulin energi der kan vise vejen for drengene og vise pigen, hvad en mand er. Læg mærke til at Jeg siger, vise hvad en mand er! Manden er forbillede for sine døtre, når det gælder om at vælge en fremtidig mand engang. Det døtre oplever mellem moderen og faderen, bliver døtrenes skæbne engang. Nok om det. Drengene stod også uden forbillede. Det blev deres skæbne. Og hvorfor så det? Svaret er enkelt. Det er simpelt. De manglede et forbillede. Alligevel er børn sådan indrettet, at hvad de mangler, det søger de. Derfor søgte drengene deres forbilleder, som de kunne modulerer deres psyke og karakter efter. Læg mærke til at Jeg siger modulerer. Børn er rene kar fra fødslen. Det eneste de har med sig, er en lænke om halsen, en karmalænke. Hvad de har givet ud tidligere, høster de nu. Drengene havde alle tidligere forladt deres koner og børn. Den situation de stod i nu, havde de selv skabt. Som Jeg sagde, så søgte drengene forbilleder, der kunne modulerer og skabe deres psyke og karakter. En skomager, en bonde og læren på skolen blev deres forbilleder og disse tre mænd, blev deres skæbne. Og hvordan gik de så med det? Spørger I Mig, så gik det dårligt. Skomageren drak af flasken, bondemanden misrøgtede sine dyr og læren slog sin kone, børn og sine elever. Alle disse brister i karakteren på de tre forbilleder, blev drengenes brister. Og hvorfor så det ? Igen er svaret simpelt. Det er enkelt. Børn er marker, hvor voksne sår deres afgrøder. De kan så egoets tidsler eller hjertets korn. I dette tilfælde såede skomageren, bonden og læren tidsler på drengenes marker. Husk børn gør ikke, som I siger, de gør som jer. De kopier jeres handlinger. Det er det, der sker, når I sætter dem til at se TV. De lærer ikke af ordene. De lærer af handlingerne, dem kopier de. Lyt nu bliver det svært. Alle uden undtagelse er underlagt Min lov. Den gør ikke forskel på hverken rig eller fattig. Så langt kan de fleste godt følge Mig. Imidlertid er der en vej: Den hedder kærligheden. Havde drengene ikke forladt deres koner i en af de forrige inkarnationer, men klaret opgaverne, da de åbnede gaven, ville deres nuværende liv, været blevet anderledes. Kun kærligheden kan ændre jer selv og verden til det bedre. Alle har deres frie vilje. Ingen skal blive i et ægteskab, de ikke vil eller kan udholde. Ingen skal tvinges til at udholde vold, misbrug eller misrøgt. Parforholdet og ægteskabet er helligt. Det er givet for, at I skal udvikle kærlighed. Den kærlighed der er i hjertet og ikke i egoet. Vil I kun tidslerne, ender I i mudderet. Gør vejen kort med kærlighed. Gør den lang med egoisme. Nok om det. Julien! Hvad du skriver nu, er sandt. Ægteskabet var i gamle dage et livslangt forløb. I dag har mange flere ægteskaber bag sig, inden de når alderdommen. Og hvorfor så det? Fordi de fleste dyrker tidslerne, hvor de skulle have dyrket hjertets korn. Alligevel er det ikke så enkelt. Det er svært at dyrke hjertets korn. Hjertets kærlighed er anderledes end egoets kærlighed. Vælger I med egoet, vælger I med sanserne og det egoistiske. Vælger I med hjertet, vælger I med sjælen. Og Jeg har skabt sjælene for hinanden som par eller venner. Derfor går I ofte galt i byen, når I vælger med sanserne. Lad os tale om sjæle! De kender hinanden, hvis de kommer fra den samme sjælelige familie. I har inkarneret samme igen og igen. Overalt har I været, elsket og glædes jer over hinanden. I har været en hjælp til hinanden op gennem tiderne. Vælger I med egoet, vælger I partner fra en anden familie. En der har nogle andre gaver og opgaver til jer end dem, I skulle have haft. Modsat vælger I med hjertet, vælger I med sjælen og så får I en partner, der er fra jeres familie, en som I har kendt igen og igen og som har nogle gaver og opgaver, der er jeres. Igen! I gør vejen kort med kærlighed. Drengene gjorde vejen længere med skomageren, bonden og læren. De havde gjort den kortere, hvis de havde klaret opgaverne i deres tidligere inkarnationer. For dengang valgte de med sanserne og ikke med hjertet: Derfor forlod de deres koner og børn. Nok om det. Børn er sjæle på rejse. Rejsen er begyndt for længe, længe siden, og for nogle vil den fortsætte længe endnu. I skal alle nå målet – kærligheden og Mig. I er udgået fra Mig, og Jeg venter som den tålmodige Fader og Moder på, at Mine børn skal vende tilbage til Mig en dag engang i fremtiden. Alt dette ved I, hvis I dyrker hjertets kærlighed. Dyrker I derimod den egoistiske kærlighed, vil I være både døve og blinde. Børn! I er Mine børn, uanset hvad slags kærlighed I udøver. Alle gør deres bedste hvorfra de nu er placeret som skomageren, bonden eller læren. Ingen af jer slipper for at åbne gaverne: Skomageren åbnede sine, bonden åbnede sine og det samme gjorde læren. I gaverne var de frø, som de tidligere havde sået. De havde alle overvejende tidsler, og dem gav de gladeligt videre til drengene. De fik både lært at drikke, misrøgte dyr og slå deres koner og børn. Stop så lidt. Skomageren, bonden, læren og drengene ville alle det bedste. Alligevel gjorde de ikke kærligheden, hjertets kærlighed. Og hvorfor så ikke det? Fordi ingen havde vist dem, hvad hjertets kærlighed er! De manglede forbilleder, som kunne give dem en god og kærlig karakter i stedet for en egoistisk karakter fyldt med brister. Lad Mig så sige her: I dyrker alle dem, der har egoismen. I hylder dem på film, i bøger og overalt bliver de vist frem som gode eksempler. Desværre hylder I ikke dem, der har de gode hjerter og den gode karakter. Gjorde I det, ville verden se anderledes ud.”

En kanalisering af Julien C. H. Andersen.


Julien C. H. Andersen
Et liv i tro, kærlighed og i Gud