Indlæg                                 Blog                                     Indlæg

  • Julien C. H. Andersen

Kærlighed og ægteskab

Opdateret: 6. aug. 2019

”Ægteskabet er en fælde, et fængsel, hvis ikke I er jer selv. Lav ikke jer selv om. I er født til kærlighed, den kærlighed der sandhed, fred og ikke vold.

Lyt! I skal stole på jer selv. Stol på jeres følelser. De er rigtige nok. Hvad nytte har I af egoismen, hvis den leder jer til et fængsel?

Intet -

Lad Mig give jer et eksempel: Alle tror at ægteskab og parforhold er et paradis. Det er det også, hvis I bruger hjertets kærlighed. Den kærlighed der hjælper sin næste. Lever eller bruger I derimod egoismen, sætter I jer selv i et fængsel ligesom I sætter jeres næste i et fængsel.

Og hvorfor så det?

Igen er svaret enkelt. Det er meget simpelt. Egoisme er magt, mindreværd, had, jalousi, misundelse og ejerskab. Ingen af jer kan udvikle kærlighed til jeres næste som er jeres kone eller mand, hvis I dyrker egoismen. Gør I det, sætter I jer selv i lænker.

Egoisme gør det urigtige. Kærligheden gør det rigtige. Tænk over Mine ord. De er sandhed. Ingen af jer kan nå jeres næste med egoisme. Den støder dem kun fra jer. Kærligheden er sand. Det var den i går, den er det i dag og den vil være det i morgen. Tro det er sandt.

Lad Mig give jer et eksempel: En ung kvinde, det kunne også være en ung mand, ledte efter tegn, tegn om der var øretæver i luften, og om hun eller han skulle lave sig om. Det skal I også. Men ikke ved at tilpasse jer andre. I skal være jer selv og igen jer selv. I skal være jer selv i kærlighed. Den kærlighed hvor I elsker jer selv, for at I kan elske andre. Kun sådan kan I undgå at sætte jer selv i fængsel og i lænker.

Kan du elske dig selv, vil det give dig nogle helt andre oplevelser af andre mennesker og dig selv. Læg mærke til at Jeg næver andre mennesker før end Jeg nævner dig. Det er der en grund til. Andre mennesker kigger på dig med et par briller på. De briller er farvet: De kan enten være mørke eller lettere farvet. De farver, farver deres synspunkter. Dem skal du ikke leve efter. Du skal kigge ud gennem dine egne briller og stole på det, du ser og føler. Det er vejen frem for dig og alle andre mennesker.

En ting er de andre, en anden ting er dig, og derfor skal det siges: Forsøg at kigge med kærlige briller på. De problemer du ser hos andre, kan du også finde hos dig selv. Der skal du kigge med kærlighed. Dømmer du dig selv med, hvad du tror, andre ser hos dig eller siger om dig, sidder du i mudder til halsen.

Lyt! Du er god nok. Du skal elske dig selv. Kan du det, kan du også elske andre. Begynd altid med dig selv – ikke med de andre. Hvad de siger og mener, er farvet af deres briller. Brug dine egne briller. Kærligheden er en gave. Når I åbner gaven, er der opgaver. Det her er arbejdsopgaver. Det er ikke lige det, I regnende med, da I indgik ægteskab, parforhold eller lever med jeres soul mates. Alligevel ændre det ikke på tingene, hvis I vil ud af lænkerne. Vil I det, må I ændre kurs og slippe de gamle mønstre. Lad kærligheden være omdrejningspunktet og ikke egoismen. Det er den eneste vej ud af mudderhullet, fængslet og lænkerne.

Vid så! Øjet ser, øret høre, næsen lugter. Alle er de sanser, som du bruger. Ikke en af dem kan du undvære, ligesom du ikke kan undvære din tunge, arme og ben. Hjertet føler kærlighed, det er kærlighed. Det kan du heller ikke undvære. Desværre bruger de fleste det ikke. I skal bruge hjertet, ligesom I bruger øjnene, ørene, næsen, tungen, arme og ben.

Jeg har skabt hjertet på lige fod med de andre sanseorganer. I kan alle undvære et øje, et øre, et ben eller en arm. I kan endda undvære tungen. Men ingen af jer kan undværer hjertet, for da ville I ikke leve. Hjertet gør at I lever, alligevel bruger I det ikke.

Hvordan vil I leve i kærlighed, hvis ikke I bruger hjertet? Det er umuligt. Kroppen har mange funktioner. Hjertet har en: Det skal opretholde livet for jer. Livet er kærlighed. Hvad er livet uden kærlighed?

Intet -

Tilbage til sjælene. Jeg har skabt parret som kvinde og mand, som en sjæl delt i to. Den sjæl har mange venner. Det er dem, der kan hjælpe jer allermest. De er jer nærmest. De kan hjælpe jer ud af fængslet. Derfor være vågen, når I møder dem, hvor kærligheden bare Er. For den kærlighed er givet af Mig. Misbrug den ikke.

Kærligheden vokser. Lev i den kærlighed.”

En kanalisering af Julien C. H. Andersen.

0 visninger