Julien C. H. Andersen
30. aug 2017

Døden

0 kommentarer

Redigeret: 30. aug 2017

Et spørgsmål fra Vibeke Nørgaard. ”Hvis en person begår selvmord, bliver vedkommende så "straffet" i døden?” Og Vibeke forsatte: ”Grunden til at jeg spørger er, at min far har begået selvmord og der har været mange selvmord i min familie. Jeg har flere gange fået fortalt, at nu skulle mine kære igennem det samme liv igen, fordi de selv havde valgt at tage herfra.” Det er ikke altid, at jeg får lov at svare på spørgsmål. Forunderligt nok fik jeg i dette tilfælde lov og det jeg hørte, som svar er: ”Døden er livet. Du aflægger dig kroppen, som var det et klæde og træder ind og er i sjælen. Den sjæl som er kærlighed. Og når det er sagt, så skal det også siges: Du lever i den fysiske krop, for at opleve livet, egolivet og høste, hvad du har sået. Alt hvad du har sået, det høster du igen og igen. Det er derfor, at Jeg igen og igen siger, at I kan gøre vejen kort med kærlighed. For sår I kærlighed, høster I kærlighed. Og lad os så igen tale om døden. Egoet frygter døden, ligesom det frygter hjertets uselviske kærlighed, for det betyder døden for det. Du er et dualistisk menneske. Du er i kroppen, du er i sjælen på en og samme tid. Men du kan ikke med dine sanser opleve sjælens kvaliteter. Det kan du kun med hjertet. Sjælen er tilstede i den åndelige verden, det samme er du. Set fra sjælens synsvinkel er der ingen død. Du et evigt væsen. Vid så! Sjælen er lyset. Den er kærlighed og visdom. Visdom kommer af kærlighed, den kærlighed som er sjælelig. Klogskab hører egoet til. Tilbage til spørgsmålet: ”Hvis en person begår selvmord, bliver vedkommende så "straffet" i døden?” Svaret er: Gud straffer ingen. Og lyt så! Du fødes igen og igen. De følelser, den skæbne du forlader, når du dør i den fysiske krop, har sået en ny skæbne. Og hvad mener Jeg så med det? Alt hvad du er, når du dør, det fødes du igen med. Sådan da… Nogle begår selvmord, fordi det er deres karma. Andre må kæmpe sig ud af de traumatiske følelser og tanker i et andet liv. Var det svar nok?” ”Det håber jeg.” ”Lyt igen! Alle skal I lære at elske jer selv. Ikke èn af jer slipper. Ikke en død er forgæves. Den er som et blad på livets træ. Alle bladene repræsentere liv i hver især har levet. Det er kun de øverste blade på træet, der når lyset, det lys der er i hjertet. Og forstå så! I sjælen er i alle kærlighed, søg den kærlighed, lev i den kærlighed. Skift jeres klogskab ud med vished og visdom. I kan kun få vished om døden, hvis I udvikler visdom, den visdom der kommer af hjertets uselviske kærlighed. Slut I får ikke mere.” Efter kanaliseringen fra mig kom der en overraskelse. Helle der også læser kanaliseringerne på Facebook, havde et par kommentarer til den, som nærmest er et mirakel. Hun skrev: ”Skriver ud fra, hvad jeg selv har oplevet. Da jeg døde for egen hånd, kom jeg op i lyset. Det smukkeste og varmeste lys. Jeg trådte ud i lyset. Der var den kærlighed, som jeg altid havde søgt på vores jord, men aldrig havde fundet. En stemme stoppede mig og sagde: ”Din tid er ikke kommet. Synes du skal vende tilbage til din krop.” Det ville jeg ikke, for nu havde jeg fundet den kærlighed, jeg havde søgt og ville blive der. Dengang var jeg 25 år og havde to børn. Lige pludselig kørte der billeder frem om mit nuværende liv: Jeg kunne se, at mine børn virkelige havde brug for mig. Jeg havde brug for at komme tilbage, da jeg ikke havde lært det, jeg havde brug for. Det var vigtigt at gå tilbage og klare min opgave. Men jeg havde meget svært ved selv at tage af sted. Der var jo så dejligt i lyset og så meget kærlighed. Han forstod mig, og gav mig et blidt puf ud af lyset og så var jeg tilbage i kroppen. Jeg var ikke ked af at komme tilbage. Jeg fik en gave med, som jeg kunne hjælpe andre mennesker med. I dag kan jeg sige med sikkerhed, der er ingen straf, kun kærlighed.”

En kanalisering af Julien C. H. Andersen.


Julien C. H. Andersen
Et liv i tro, kærlighed og i Gud